Filed under Tanker by dubdub
Jeg kom til EKG undersøgelse igår efter en kraftig smerte i brystets venstre side og en strålende fornemmelse i armen i Tirsdags. Nu skal jeg bare vente på at snakke med min læge på Mandag om resultatet. Jeg spekulerer på om det kan have noget at gøre med at jeg er holdt op med at drikke alkohol (har nu holdt en måned – og det går fint) eller om det netop er fordi jeg har levet det vilde liv i flere år. Jeg må jo indrømme at hverken krop eller hovede er helt så godt virkende som før. Det kan godt være at jeg ser yngre ud en 36, men det føles ikke altid sådan.
Men i det mindste har jeg vendt skuden og forsøger nu at leve et sundere liv – både fysisk og mentalt.
30. November 2007 at 12:22
Filed under Tanker by dubdub
Jeg er ved at vænne mig til menuerne. Jeg havde lidt svært ved at finde rundt til at begynde med. Den største kamp er at få diverse hardware og software jeg har brugt gennem tiderne til at køre i Vista – jeg håber at Vista snart begynder at spørge mindre om jeg er sikker på at jeg vil køre et program, så jeg ikke skal klikke ja 2-3 gange før at jeg kan installere det.
Creative udemærker sig især på manglende drivere. Jeg har et mindre end et ½ år gammelt webcam der ikke findes drivere til. Et andet problem er at jeg ikke kan sætte grafikkortet til at afspille de film jeg ser i fullscreen på mit fjernsyn.
Jeg må desværre også konstatere at Sygate Personal Firewall ikke virker under Vista. Jeg har fundet en anden (midlertidig) løsning i PC Tools Firewall Plus der desværre slet ikke giver den lette oversigt over trafikken som SGP gjorde.
Men jeg har betydelig mindre fråde om munden og lyst til at spise hjerner idag pga. Vista.
30. November 2007 at 11:05
Filed under Tanker by dubdub
Den kommer med Windows VistAaRGH! færdig installeret og jeg har næsten ikke tabt alle tænderne i ren frustration endnu. Det er ren nostalgi! Jeg har ikke set en BSOD i årevis før hele 2 gange igen idag. Jeg har i det mindste fundet kodeordet til bloggen frem igen, så jeg kan udtrykke min frustration.
Er der nogen der kender en god firewall til Vista der også kan blokere udgående trafik?
30. November 2007 at 00:51
Filed under Tanker by dubdub
Jeg har prøvet det flere gange end jeg gider at huske. Lidt mere morsomt var at min gamle boss kom hjem forbi mig ved en 23 tiden igår. Han skulle lige have hjælp med at finde et bestemt musiknummer fra 1960-1970erne. Vi sidder og snakker lidt indtil han holder op med at tale og lukker øjnene, stadig siddende i min sofa. Jeg lader ham sove lidt og skriver videre på et uddrag af en drøm jeg havde forleden. Han vågner efter 5-10 minutter.
Inden han smutter skal han også lige have hjælp med at kopiere noget tekst fra en mail til et Word dokument. Han sætter sig på knæ på gulvet ved siden af mig ved skrivebordet. Mens jeg viser ham hvordan man kopierer tekst hører jeg igen en stille snorken, vender hovedet – og ser ham sove igen – på knæ – ved mit bord – med hænderne foldet som i bøn. Jeg kunne ikke lade være med at grine.
Jeg tilbød ham en kop kaffe inden han skulle køre hjem, men han takkede pænt nej.
Er der andre af jer der har sjove sove historier fra jeres arbejdspladser?
28. November 2007 at 13:14
Filed under Billed manipulering by dubdub
Paris Hilton og Mogens Glistrup er set kysse på en Crazy Daisy i Jylland. Se billederne her!

26. November 2007 at 12:00
Filed under Tanker by dubdub
Var Bamse nogensinde på planeten? Eller var det hele optaget i et tv-studie i et hemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste, DR og Danmarks Rumcenter???
Noget kunne tyde på at Bamse måske hele tiden var på Jorden! Hvis man kigger nærmere efter, kan man tydeligvis se tapetfolderne i det der skal udgøre det for stjernehimmelen og blå artifakter omkring rumskibet (genkendeligt på pæreformen og nummeret 42) – tydeligvis en tidlig udgave af den avancerede bluescreen teknik.

25. November 2007 at 03:13
Filed under Tanker by dubdub
..om en uges tid udkommer den første af 4 film på DVD i USA – vi kan vel forvente at se dem engang til foråret hvis vi er heldige.. Smugkig lidt med i Benders email på billedet her.

20. November 2007 at 21:39
Filed under Tanker by dubdub
Jeg får opkaldet fra forældrene (som jeg har lovet at hjælpe) klokken halv elleve om aftenen – jeg opdager det kun fordi mobilen lyser. ‘Det er lidt for sent at tage afsted – jeg er på vej i seng.’ Jeg lægger røret og skruer op for de trådløse hørebøffer igen. Jeg smider lige en bass på den pumpende rytme og afprøver nogle rhodes-key riffs inden jeg danser ud i køkkenet for at lave en kop the.
19. November 2007 at 10:14
Filed under Tanker by dubdub
Jeg er ellers ikke typen der spiller, har måske købt et par skrabelodder i ny og næ, men aldrig vundet noget. Men mens jeg stod i køen i kiosken begyndte tanken om mig liggende i palmeskyggen på en strand mens unge kvinder kappedes om at massere min ryg eller hente en mig en Shirley Temple at lokke. Gad vide om den drøm kan realiseres for de 38,- kroner jeg vandt?
19. November 2007 at 09:30
Filed under Tanker by dubdub
Nyhederne kværnede i baggrunden igår da Fogh siger fra talerstolen ‘Jeg har over 4000 venner på Facebook!’ Hahaha – det lød så ynkeligt.. er han så også blevet myspace-hoe?
Jeg ser med gru Fogh’s navn for mig i animerede lyserøde glitterbogstaver på en skøn baggrund af leopardskin. Bogstaverne i indlæggene skal helst være samme farve som baggrunden så de ikke kan læses og der starter automatisk en slagsang fra Venstre Ungdom på repeat mens et foto-slideshow viser ham hænge ud med de kendte.
19. November 2007 at 09:20